Termodragter til damer
Tøj

Termodragter til damer – hvad skal man overveje inden køb

Termodragter er den mest fornuftige påklædning, du kan iføre dig om vinteren. Det er nemt, varmt og praktisk. Termodragter egner sig godt til skisport, men de kan i lige så høj grad være en uundværlig del af klædeskabet her i det kolde nord. I denne artikel vil vi rådgive dig omkring dit valg af termodragt. Den skal naturligvis se smart ud, men der er en hel masse tekniske detaljer, der skiller de mange termodragter fra hinanden, og som er værd at nærstudere, inden du køber din termodragt.

Tekniske begreber ved valg af termodragt til dame

Der er nogle forskellige tekniske begreber, du bør se særligt godt efter, når du køber termodragt. Disse omfatter:

  • Vandsøjletryk
  • Åndbarhed
  • Isolering
  • Tapede sømme
  • Vindtæt
  • Pasform
  • Lommer

Vælg en termodragt med et højt vandsøjletryk

En termodragt er designet med henblik på at kunne modstå vind og vejr. Der er dog forskel på, i hvor lang tid, og hvor godt de forskellige termodragter på markedet kan modstå vand, vind og kulde. Vandsøjletrykket indikerer, hvor meget vand dragten kan modstå, før det går igennem.

En god termodragt bør have et vandsøjletryk på minimum 15.000, hvis du har tænkt dig at bruge den i sne og slud. Har den et højere vandsøjletryk end 15.000 er dette blot en fordel, da det betyder, at den kan modstå endnu mere vand. En fingerregel siger, at overtøj med et vandsøjletryk på op til 12.000 kan bruges i meget regn i få timer eller lidt regn i mange timer.

Vandsøjletrykket indikerer, hvor mange millimeter regn dragten kan modstå i timen pr. kvadratmeter tekstil, før vandet går igennem.

Høj åndbarhed forhindrer dig i at blive klam under termodragten

Vandsøjletrykket kan ikke stå alene. Er termodragten ikke særlig åndbar, vil fugt og sved fra kroppen ikke kunne komme ud igennem stoffet. Dette vil medføre, at du bliver klam og kold, hvorfor dragten ikke længere er i stand til at holde dig varm. Det er derfor yderst vigtigt, at du stræber efter at vælge en termodragt med høj åndbarhed. En dragt med en åndbarhed på 5.000 vil eksempelvis kunne klare opgaven med at holde dig tør, hvis du ikke er særlig fysisk aktiv.

Nu køber man ofte termodragter med henblik på fysisk aktivitet udenfor, hvad end det er skisport, gåture med hunden eller cykling til og fra jobbet. Foretager du dig noget fysisk, der medfører, at du sveder, bør du se efter en termodragt med en åndbarhed på minimum 10.000. Desto mere aktiv du er, desto højere åndbarhed har du brug for.

Tyk isolering er ikke nødvendigvis lig med god isolering

Sørg for at vælge en dragt med god isolering, så du kan holde varmen. Det er ikke nødvendigvis den tykkeste dragt, der er den varmeste. Letvægtsfyld kan være mere varmeisolerende og bidrager til en større bevægelsesfrihed. Et godt isoleringsmateriale til outdoor tøj er Thermotex 100.

Så vigtigt er tapede sømme og lynlåse for den vindtætte termodragt

Termodragten skal gerne være vindtæt. Den kan have en nok så god isolering, men hvis vinden fiser lige igennem, vil den miste sin effekt. Vælg derfor en dragt med tapede sømme og lynlåse. Dette betyder, at syningerne er forsejlet, således at vind og vand ikke kan trænge igennem.

Termodragt med god pasform

Vælg en termodragt, der har en god pasform. Den samme model passer ikke til alle, da vi alle er forskelligt bygget. Det er vigtigt, at dragten sidder behageligt på kroppen, så du har god bevægelsesfrihed, uden den virker stiv, bevægelseshæmmede. Samtidig må den ikke pose for meget, da den i så fald ikke holder lige så godt på varmen, og er i vejen, når du bevæger dig.

Termodragter kan både fås i standard model og i slimfit model. Gå efter en model af elastiske materialer. Det er en fordel at vælge en med 4-vejs stræk, da dette bidrager til optimal bevægelsesfrihed.

Termodragter med praktiske detaljer

Tænk også gerne praktisk, når du vælger din termodragt. Har du eksempelvis brug for lommer bestemte steder eller i bestemte størrelser?

Skal du bruge den til skisport, er det blandt andet praktisk at have en skikortlomme. Det kan ligeledes være praktisk med en aftagelig hætte, så du ikke behøver at have den hængende, når vejret ikke er alt for vildt.

Nyttig info ved køb af termodragt til dame

Når du køber din nye termodragt, skal du være særligt opmærksom på størrelserne. Størrelsen kan nemlig variere inden for de forskellige mærker. 

Dette gælder særligt, når der er tale om termodragter fra forskellige lande. Køber du din dragt online, er det derfor en god idé at nærlæse størrelsesguiden og tage nogle mål på dig selv. Det er nemlig ikke sikkert, at du skal bruge den størrelse, du normalt bruger, når du køber tøj og overtøj.

Termodragter i alverdens farver og smarte designs

Termodragter til damer er efterhånden designet i alverdens farver og med et væld af smarte designs og praktiske detaljer. Lad derfor være med at nøjes, men køb den helt rigtige termodragt, der både er funktionel, praktisk, komfortabel og ser smart ud.

Man behøver nemlig ikke at se kluntet ud, blot fordi man har en termodragt på. Med friske farver, feminine snit og moderigtige detaljer, kan du se fantastisk ud med en termodragt på.

Det betaler sig at investere i en god termodragt

Vær opmærksom på, at der ofte er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Køber du en termodragt af høj kvalitet, vil du kunne bruge den i mange år frem.

Med den gode kvalitet kommer ofte også en bedre funktionalitet. Det kan derfor godt svare sig at købe en lidt dyrere dragt, der til gengæld overlever adskillige billige modeller. Et af de eftertragtede kvalitetsmærker inden for termodragter er Diel.

Billige termodragter af høj kvalitet online

Du kan købe termodragter til dame online til fornuftige priser. Ved at købe dragten online, er det nemmere at danne sig et overblik over de tekniske detaljer på dragten, da disse ofte er listet pænt op, hvorimod du skal rode efter vaskemærker m.v., hvis du vil finde denne information på dragterne i fysiske butikker.

Disse lapper er generelt også langt fra lige så detaljerede, som den information du kan opnå omkring et køb ved at gøre brug af en online butik.

Se også