”Det her er bare et hurtigt opkald …” Lyder sætningen bekendt? Så kender du sikkert også følelsen, når displayet pludselig blinker 97 76 23 23. Du ved, at 97-præfikset oftest stammer fra det jyske fastnet – men er det nu din bankrådgiver, der ringer? Eller en kreativ svindler, som har lært at forklæde sig med et tilsyneladende legitimt nummer?
I en tid, hvor caller ID spoofing er hverdag, kan selv de mest garvede mobilbrugere blive snydt. Derfor zoomer vi i denne artikel ind på netop 97 76 23 23: Vi kortlægger, hvad vi allerede ved (og ikke ved), giver dig en trin-for-trin-tjekliste, inden du trykker ”Besvar”, og viser, hvordan du effektivt kan blokere eller forebygge uønskede opkald.
Har du allerede taget røret – måske endda delt personlige oplysninger? Fortvivl ikke. Vi gennemgår også de vigtigste skridt til skadesbegrænsning, så du kan handle hurtigt og sikkert.
Læs med, og bliv klædt på til næste gang 97 76 23 23 (eller et hvilket som helst ukendt nummer) popper op på skærmen. På Ratings Online – når kun de bedste produkter er gode nok guider vi dig til at være et skridt foran svindlerne.
Hvad ved vi om nummeret 97 76 23 23?
Et indgående opkald fra 97 76 23 23 ser ved første øjekast harmløst ud. 97-præfikset er typisk for et fastnetnummer registreret i det vestlige Jylland, og derfor kan nummeret give indtryk af at stamme fra en privat bolig eller en lokal virksomhed. Men i 2024 er det blevet både billigt og nemt for svindlere at manipulere nummerpræsentationen – den teknik kaldes “caller ID spoofing”. Det betyder, at selv om kombinationen ligner et dansk fastnetnummer, behøver telefonen langt fra at stå fysisk i Danmark, og ejeren behøver slet ikke have kendskab til opkaldet.
Vil du tjekke, om 97 76 23 23 tilhører et legitimt firma eller en privatperson, er første skridt at slå tallet op i de åbne databaser, vi stadig har adgang til: Krak, De Gule Sider og 118.dk. Finder du en entydig matchning til et CVR-registreret firma, kan du derefter besøge firmaets officielle hjemmeside og se, om nummeret figurerer i kontakt- eller impressum-feltet. Mangler det, kan nummeret være et ældre eller ukorrekt kontaktpunkt – eller et helt andet sted fra.
Næste lag af kontrol er feedback-baserede tjenester: besøg kendte opkaldsfora som telefonsnyd.dk eller brug apps som Truecaller og Hiya. Her kan du se, om andre brugere har markeret 97 76 23 23 som for eksempel “telemarketing”, “kundeservice” eller “svindel”. Husk dog, at vurderingerne er folkesind – de kan være netop det: meninger, ikke beviser.
Selv hvis nummeret optræder i en seriøs database, må du ikke lade dig lulle i sikkerhed. Ingen verificering af et telefonnummer alene giver garanti for, at stemmen i den anden ende er ægte; svindlere kan kopiere selv store banker eller myndigheders hovednumre. Brug derfor opslagene som én brik i din samlede vurdering – og hav altid i baghovedet, at den endelige legitimitet først kan bekræftes, når du selv ringer tilbage via et nummer, du finder på virksomhedens officielle kanaler.
Tag den eller lad være? Tjekliste før du svarer eller ringer tilbage
Før du tager telefonen – eller endnu vigtigere: før du ringer tilbage – så stop op et øjeblik og stil dig selv et par hurtige kontrolspørgsmål. Er du overhovedet kunde hos den virksomhed, nummeret påstår at repræsentere? Hvis svaret er nej, er der allerede her god grund til sund skepsis. Er svaret ja, så kig efter andre spor: er der netop kommet en e-mail, en SMS eller en besked i e-Boks, der underbygger, at virksomheden faktisk prøver at få fat i dig? Mangler der en sådan verificerbar kilde, bør du lade opkaldet gå til telefonsvareren.
Mange svindlere forsøger at skabe tidspres. Bliver du opfordret til at oplyse MitID, engangskoder eller kortoplysninger i selve samtalen, er det et klokkeklart advarselsflag – seriøse firmaer beder aldrig om det over telefonen. Spørg i stedet roligt efter navn og afdeling på den, der ringer, og afslut samtalen: “Tak, jeg ringer tilbage til jer om lidt.” Brug derefter virksomhedens officielle hovednummer fra deres egen hjemmeside, ikke det nummer der ringede til dig.
Lad dig heller ikke lokke videre via links, der tilsendes under eller lige efter opkaldet. Åbn aldrig links i SMS eller e-mail, før du har bekræftet hos afsenderen, at de hører til en legitim dialog. Det samme gælder vedhæftede filer. Fjern al tvivl ved at logge ind via virksomhedens velkendte URL, som du selv taster ind i browseren.
Med andre ord: Brug et minut på kritisk eftertanke, før du reagerer. Ring kun op, tryk kun på links og del kun oplysninger, når du selv har etableret forbindelsen via en kilde, du stoler på. Det minut kan være forskellen på ro i maven og et dyrt svindelnummer.
Blokering og forebyggelse af uønskede opkald
iPhone: Åbn Telefon-appen, vælg Seneste, tryk på det lille “i” ud for 97 76 23 23, rul ned og vælg Bloker opkald. Vil du slippe for alle fremmede numre, kan du aktivere Stil ukendte opkaldere lydløst under Indstillinger > Telefon. Så sendes ikke-gemte numre direkte til telefonsvareren, men du kan stadig se dem i opkaldslisten.
Android (Google-Telefon og de fleste producenters egne apps): Åbn Telefon-appen, tryk på Seneste, hold fingeren på nummeret, vælg Detaljer og derefter Bloker / Rapportér spam. På nyere Android-versioner kan du desuden slå Filtrer ukendte numre / Spam-beskyttelse til under Indstillinger > Spam og opkalds-ID, så bliver mistænkelige opkald markeret eller afvist automatisk.
Vil du gå skridtet videre, findes der troværdige opkalds-ID-apps fra bl.a. Truecaller og Hiya, som sammenligner indgående numre med globale spam-databaser. Vælg dog kun løsninger fra anerkendte leverandører – du giver appen adgang til dine kontakter og bør derfor læse privatlivspolitikken grundigt.
For at reducere antallet af lovlige, men irriterende salgsopkald kan du gratis tilmelde dig Robinsonlisten på Borger.dk. Virksomheder må som udgangspunkt ikke ringe til privatpersoner uden forudgående samtykke; der findes få undtagelser (fx velgørende organisationer), men de fleste telemarketingsamtaler bliver dermed stoppet, når du står på listen.
Husk, at “kolde” salgsopkald til forbrugere generelt er forbudt i Danmark, og at din teleudbyder er forpligtet til at hjælpe dig med at spærre gentagne chikanerende numre. Meld derfor altid vedvarende spam til dit teleselskab – jo flere klager, jo større chance for at numrene lukkes ned.
Hvis du allerede har taget opkaldet eller delt oplysninger
Først og fremmest gælder det om at handle hurtigt. Har du udleveret kortoplysninger, skal du straks kontakte din bank eller kortudsteder og få kortet spærret. Herefter bør du gennemgå dine seneste transaktioner og aftale med banken, om der også skal sættes midlertidige spærringer for udbetalinger eller overførsler.
Hvis du har delt adgangskoder – særligt til e-mail, netbank eller sociale medier – skal du med det samme ændre dem. Brug en stærk, unik adgangskode for hver tjeneste og aktivér to-faktor-godkendelse, hvor det er muligt. Har du oplyst MitID-koder, skal du kontakte MitID Support hurtigst muligt, så de kan lukke for misbrug og hjælpe dig videre.
Når de praktiske skridt er taget, bør du anmelde hændelsen til politiet. Svindel, identitetstyveri og forsøg herpå kan anmeldes digitalt på politi.dk eller ved personlig henvendelse på stationen. Du kan også få gratis rådgivning via Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37 (SikkerDigital.dk) – de hjælper dig med næste skridt og dokumentation.
Giv samtidig besked til dit teleselskab, at nummeret 97 76 23 23 (eller det nummer, der blev vist) sandsynligvis misbruges til svindel. Operatørerne kan markere eller blokere for yderligere opkald, og din indmelding kan være med til at beskytte andre.
Endelig: Del din oplevelse på opkaldsfora, i relevante Facebook-grupper eller gennem apps, der indsamler brugerfeedback om telefonsvindel. Jo flere oplysninger, der findes offentligt, desto sværere bliver det for svindlerne at ramme nye ofre.
