Hvor mange danskere bærer mon navnet Danmarks Statistik? Spørgsmålet lyder som noget fra et satirisk indslag på P3 – men netop derfor pirrer det vores nysgerrighed. For bag den humoristiske tanke gemmer sig en række fascinerende indsigter om, hvordan vores navne bliver registreret, godkendt og – ikke mindst – afsløret i tallene.

Navne siger nemlig meget mere om os end blot, hvad vi kalder hinanden til daglig. De afslører tidens strømninger, internationale impulser, ønsket om originalitet – og ikke mindst, hvor langt vi kan strække de danske navnelove. Med et kort klik i Danmarks Statistiks databaser kan du se, hvor mange der hedder Frida, Carl eller måske Lucia. Men søger du på Danmarks eller Statistik, møder du en mur af tavshed, fordi DS kun viser navne, der optræder mindst tre gange – og kun som første fornavn.

I denne artikel dykker vi ned i alt fra “det korte svar” – hvorfor næppe nogen må hedde Danmarks Statistik – til “de lange konsekvenser”: hvordan anonymitetsgrænser, internationalisering og jagten på det unikke former danskernes valg af børnenavne. Undervejs får du konkrete tal fra 2023, mini-guides til at søge i navnedatabaserne, og forklaringen på, hvorfor Lucia stormer frem, mens Jørgine næsten er forsvundet fra kortet.

Så spænd sikkerhedsselen: Vi zoomer ind på tallene, der fortæller historier om os alle sammen – selv når ingen af os hedder Danmarks Statistik.

Det korte svar: Formentlig ingen hedder “Danmarks Statistik” – sådan kan du tjekke det

Det ultrakorte svar: Der er meget der tyder på, at ingen dansker juridisk hedder Danmarks Statistik. Kombinationen af et land i genitiv (Danmarks) og et fagord (Statistik) vil næppe slippe gennem den danske navnelov, hvor alle nye fornavne skal godkendes af Familieretshuset. Woman.dk oplyser, at navnelisten aktuelt rummer 70.000+ godkendte fornavne – men Danmarks Statistik figurerer ikke blandt dem (Woman.dk, 28-02-2026).

Hvis du alligevel vil tjekke, om nogen går rundt med Danmarks eller Statistik som fornavn, kan du benytte Danmarks Statistiks egne værktøjer.

Sådan gør du – Trin for trin

1. Åbn Navne i hele befolkningen (for alle aldre) eller Navne til nyfødte (kun det seneste år).
2. Indtast fornavnet præcis som det staves (æ, ø, å tæller – og bindestreger/mellemnavne ignoreres, fordi DS kun registrerer første fornavn).
3. Klik Søg. Viser skemaet ingen tal, betyder det ét af to ting:
   • Navnet findes ikke i CPR overhovedet, eller
   • Der er kun 1-2 personer med navnet, og de skjules af hensyn til anonymitet.

Husk ds’ to vigtige filtre

• Kun første fornavn medregnes. Hedder nogen fx Peter Danmarks Jensen, vil de stå som Peter i statistikken (TV 2 Nyheder, 16-07-2024).
• Mindst tre forekomster før et navn offentliggøres. Optræder et navn færre end tre gange, vises det som tomt felt – også selv om navnet reelt eksisterer.

Summa summarum: Selv hvis én enkelt nørd eller statistik-entusiast i Danmark havde døbt sig Danmarks eller Statistik, ville du ikke kunne se det i de åbne tabeller. Og at hele to ord kombineres til Danmarks Statistik som ét fornavn? Sandsynligheden er så tæt på nul, som statistikken overhovedet kan gøre den.

Metoden bag tallene: Hvad Danmarks Statistik medtager (kun første fornavn, anonymitetsgrænse m.m.)

Når vi taler om “hvor mange hedder …?”, er det afgørende at kende de grundregler, Danmarks Statistik (DS) arbejder efter. TV 2 har opsummeret dem enkelt (TV 2 Nyheder, 14-07-2023), og de er kernen i al navnestatistik i Danmark:

• Kun første fornavn tæller. Hedder du fx “Anne Mette Holm Larsen”, registreres du som Anne (fornavn) og Larsen (efternavn). Bindestreger og efterfølgende fornavne (“Anna-Sofie”, “Mette”) tæller altså ikke.
• Anonymitetsgrænse på ≥ 3 personer. For at sikre diskretion offentliggør DS kun navne, der bæres af mindst tre personer. Findes der kun én eller to “Danmarks” derude, vil de derfor ikke optræde i de åbne lister.

DS udgiver to hovedprodukter, som ofte forveksles:

Navne i hele befolkningen

Lageropgørelse af samtlige danskere pr. 1. januar. Viser, hvor mange i alt der bærer et bestemt for- eller efternavn netop nu (igen: kun første fornavn vises).

Navne til nyfødte

Årlig liste over de navne, nyfødte fik sidste kalenderår. Her kan man følge trends – men tallene gælder kun årets babyer, ikke hele befolkningen.

Woman.dk – der bruger DS som primær kilde – minder om, at top-50 for nyfødte typisk offentliggøres to gange årligt (Woman.dk, 28-02-2026). Det er altså DS’ bagvedliggende tal, men formidlet i letlæselige hitlister.

Mini-brugsanvisning til ds’ navneværktøjer

1. Skriv fornavnet præcis som det staves – inklusive æ, ø og å.
2. Undlad mellemnavne/bindestreger; søg blot på første led (Anna-Sofie → søg “Anna”).
3. Får du intet resultat? Så findes der enten færre end tre med navnet, eller navnet er stavet anderledes end forventet.
4. Vil du undersøge en sjælden variant, kan du prøve alternative stavemåder (Sofie/Sophia). Men husk: 1-2 forekomster skjules altid offentligheden.

Kort sagt: DS’ navnetal er et stærkt værktøj til at forstå vores navnevaner – men husk, at reglen om første fornavn og anonymitetsgrænsen på tre sætter den klare ramme for, hvad du kan (og ikke kan) se i de officielle databaser.

Toppen i 2023: Frida og Carl fører an – og de nye navne, der rykkede ind

Når vi dykker ned i de allernyeste tal for nyfødte i 2023, tegner der sig et tydeligt billede: Frida og Carl er årets klare favoritter. Ifølge Woman.dk, som refererer Danmarks Statistik og Ritzau, fik15 ud af 1.000 piger navnet Frida, mens 16 ud af 1.000 drenge blev døbt Carl(Woman.dk, 28-02-2026).

Top 5 blandt piger og drenge – Absolutte tal

• Piger: Frida 425, Luna 412, Ella 410, Alma 397, Sofia 391
• Drenge: Carl 477, William 458, Oscar 452, Alfred 438, Noah 432

Regionale forskelle, der skiller sig ud

• Carl er særlig populært i København, hvor navnet ligger suverænt øverst.
• Frida topper både i Østjylland og Vestjylland, mens hovedstaden i højere grad hælder til Alma og Sofia.

Nye højdespringere i top 50

• Piger: Solveig og Sofie rykker for første gang ind i top 50 – Solveig springer hele 13 pladser op.
• Drenge: Kalle og Leo gør deres entré. Særligt Leo imponerer med et kvantespring fra plads 65 i 2022 til nr. 49 i 2023.

Navne på vej ud

Hvor nye navne vinder indpas, må andre vige. 2023-listen viser, at tidligere publikumsfavoritter somMilas, Vilhelm, Johanne og Emilie glider ud af top 50.

Samlet set bekræfter tallene, at klassiske nordiske navne fortsat står stærkt, men også at forældrenesnavnevalg er i konstant bevægelse – med plads til både tradition og fornyelse. Woman.dk understreger,at alle data er udtræk fra Danmarks Statistiks officielle opgørelser over nyfødte i 2023, formidlet viaRitzau.

Hvad vores navnevalg afslører: Internationalisering (Lucia), sjældenheder (Jørgine) og jagten på det unikke

Hvorfor vælger nogle forældre et navn som Lucia, mens andre (stadig) vover sig ud i den næsten uddøde Jørgine? Kig­ger man på tallene og historierne bag, tegner der sig et mønster af internationalisering, kulturarv – og ikke mindst jagten på det helt unikke.

Lucia: global klang på dansk dåbsattest
Ifølge Kristeligt Dagblad (12-12-2023) – med tal fra Danmarks Statistik – fik 39 nyfødte piger navnet Lucia i 2022. Det var flere, end der blev døbt både Anne og Lise samme år, og rykkede Lucia op i slipstrømmen på top-100 (100.-pladsen krævede 45 døbte). I 2023 rundede det samlede antal 799 personer, 43 flere end året før.

1. Navnet vandt frem efter 2000, hvor 275 ud af de 447 registrerede Lucia’er (tal fra 2015) var døbt.
2. Lektor Michael Lerche Nielsen (KU) peger på internationalisering: flere italienske tilflyttere, øget brug blandt blandede eller ikke-vestlige familier – og danske forældres ønske om et navn, der udtales gnidningsfrit på engelsk, spansk og dansk.
3. Siden 1996 medregner Danmarks Statistik også børn navngivet her i landet, selv om de ikke er danske statsborgere. Det giver en ekstra booster til fremmedsprogede navne efter årtusindskiftet.

Historisk var Lucia dog allerede kendt i Danmark: I folketællingen 1787 bar 62 personer navnet. At det forsvandt – og nu genopstår – viser, hvor cirkulære navnemoder kan være. Navnets rødder er latinske: lux = lys.

Jørgine: gammelt, sjældent – og (næsten) usynligt i statistikken
Hvis du søger på Jørgine i Danmarks Statistiks åbne navnedatabase, kommer du tomhændet hjem. Forklaringen er DS’ anonymitetsgrænse: kun navne med min. tre forekomster vises offentligt (TV 2, 14-07-2023). Wikipedia anslår, at der i 2016 fandtes færre end 30 bærere i hele landet.

At nogle forældre alligevel genvælger et navn som Jørgine vidner om en anden tendens: bevarelse af kulturarven. Man vil give barnet noget, der rækker bagud til oldemor – og som ingen andre i klassen hedder. Paradoksalt nok bliver navnet dermed både traditionelt og eksklusivt.

Jagten på det unikke – men (stadig) inden for lovens rammer
Woman.dk bemærker en klar stigning i forældres lyst til sjældne eller selvopfundne navne og henviser til Familieretshusets godkendte navneliste med mere end 70.000 fornavne at vælge imellem. Her finder man alt fra Asta-Bjørk til Ylva-Sol – forudsat at regler om stavemåde, køn og udtale er opfyldt.

• Global inspiration (Lucia) giver navnet international valuta.
• Genopdagelse af nordisk/klassisk bagkatalog (Jørgine) skaber identitet og rødder.
• Unikhedskravet driver forældre til at kombinere, stave kreativt eller dykke ned i de allermest sjældne navne.

Kort sagt: Vores navnevalg afspejler en tid, hvor vi både ser udad mod verden og indad mod vores egne rødder – mens vi samtidig forsøger at sikre, at barnets navn skiller sig ud i mængden, uden at bryde de danske navnelove.