Svømning i åbent vant – i havet eller en sø – gør træningen til noget særligt. I forhold til en indendørs svømmehal, giver åbent vand dig en anden modstand, når du svømmer. Det er både gennem de naturlige strømninger eller bølger, der kan være i vandet, men også temperaturen som kan variere meget og blive temmelig koldt.
Når du svømmer i åbent vand, er det derfor vigtigt at have en våddragt på, der kan beskytte dig mod kulde og hjælpe dig med at holde dig oppe. Vælg en våddragt der passer til dit behov. Her er 5 ting, du bør overveje, før du køber en våddragt.
Hvad skal du bruge en våddragt til?
Er du dykker, triatlet eller åbent vand svømmer, er en helkrops våddragt uundværlig. Tager du din sport alvorligt og træner du meget, skal du vælge en våddragt af høj kvalitet, så den kan holde til de udfordringer, du sætter dig for i vandet. Dyrker du anden vandsport som vandski eller kitesurfing, er en våddragt med korte ben ideel, så du nemmere kan bevæge dig i den.
Eller er formålet med en våddragt blot at kunne holde varmen, kan du også få en våddragt til børn, som kan have nemt ved at fryse i vandet.
Hvor tyk skal din våddragt være?
En våddragt er lavet af neopren, og du kan få forskellige tykkelser. Der er stor forskel på, om du skal svømme i åbent vand i Danmark, eller om du skal dykke eller svømme på sydlige himmelstrøg.
I Danmark er vandet relativt koldt, og derfor er det nødvendigt at have en kraftig våddragt på cirka 2-4 mm. Tykkelsen kan godt variere forskellige steder på våddragten afhængig af designet.
Hvilken farve skal våddragten være?
De fleste våddragter er sorte. Men det kan være en fordel at have en pangfarve på våddragten, fx ved håndled og ankler, så det er nemt at se dig svømme i havet på lang afstand.
Det er nemlig ikke ufarligt at svømme langt i havet, hvis man for eksempel bliver træt og udmattet og svømmer langt ude. Derfor er farven på din våddragt vigtig, så folk inde på land nemt kan spotte dig.
Hvilken størrelse skal din våddragt være?
Våddragtens pasform er afgørende for din træning. Den skal sidde helt tæt til kroppen, men uden at du føler dig kvalt, når du har den på i vandet. Når du tager våddragten på stående, skal den sidde stramt til ved halsen, hvilket ændrer sig, når du kommer i vandet.
Det tager som regel lang tid at få en våddragt på. Tager det under et par minutter at tage våddragten på, er den som regel for stor og sidder ikke helt tæt til kroppen, som den skal.
Hvilket mærke skal du vælge, når du køber våddragt?
Der er populære brands indenfor våddragter som IST, Orca, Sailfish, Water og ZONE3. Hvis det er første gang, du køber en våddragt, er det en god idé at prøve forskellige mærker, så du er sikker på at pasformen er perfekt til din krop.
Hvis du allerede har eller har haft en våddragt, har du måske et yndlingsmærke, som du vil holde dig til. Det vigtigste er, at kvalitet og pasform spiller.
Vælg en våddragt der passer perfekt
En våddragt der passer perfekt i pasform, farve, design og andre detaljer er langt mere motiverende for træningen. Våddragten kan være afgørende for dine præstationer, idet den er med til at skabe fremdrift og holde dig varm i selv det mest kolde vand.
Det fantastiske ved en god våddragt er, at den minimerer vandmodstanden, når du har den på. På den måde bliver det lettere for dig at svømme lange distancer i åbent vand, selv når du svømmer mod strømmen.