køb en kugledyne
Til Hjemmet

Køb af kugledyne – 5 grunde til at du kommer til at elske den, og 2 tips til at vælge den rette

Søvn er utroligt vigtigt for kroppen og dens overordnede helbred. Mangel på søvn kan derfor føre til en række ubehagelige bivirkninger, der i sidste ende kan resultere i et kortere og mindre behageligt liv.

Nogle af de bivirkninger, der er tale om, inkluderer et fald i produktivitet samt en række sundhedsproblemer i form af diabetes, overvægt, hjertesygdom og meget andet. Derfor giver det altså god mening at lægge arbejde i at sove godt om natten – alligevel er der flere, der døjer med søvnproblemer, end der sover godt om natten.

Hvis du oplever problemer med at sove om nattet, så kan du med fordel overveje at investere i en kugledyne. De kommer nemlig i sig selv med en række fordele, der vil forbedre din søvn og dermed kan have indflydelse på hele dit liv. Du kan læse med her og blive klogere på præcis hvorfor det vil være en god ide for dig at investere i en kugledyne, samt hvordan du vælger den rette. På den måde kan du få mest muligt ud af dit køb. Du kan også høre mere hos Duermo , hvis du allerede nu er helt solgt på ideen.

Reducer stress og spændinger i kroppen

Én af de bivirkninger der kommer af for lidt søvn, er stress og angst. Derfor vil bedre søvn hjælpe med at reducere begge disse tilstande i kroppen. Vælger du ovenikøbet at investere i en kugledyne, så vil denne yderligere bidrage til en reduktion af både angst og stress, da de hjælper med at øge produktionen af serotonin – et såkaldt lykkens hormon, der gør dig glad.

Undersøgelser viser dette, og det sker umiddelbart, da vi får en følelse af sikkerhed og ro, når vi dækker os med en kugledyne. Sikkerhed og tryghed er to ting, der både bidrager til vores lykke og til reduktionen af stress og angst idet vores krop tillader sig selv af slappe af. Som følge af dette udløses også søvnhormonet melatonin, der hjælper dig med at falde i søvn.

Opnå en sund og dyb søvn

En stor misforståelse blandt mange omkring søvn er, at så længe du får din 8-10 timer, så er alt helt i orden. Det er dog ikke helt tilfældet. I virkeligheden kræver den nemlig en dyb og sund søvn hvis du vil have det ud af din tid brugt i sengen, som de fleste bestræber sig på. Det er den søvn, der kan betragtes som kvalitetssøvn – og en kugledyne kan hjælpe dig med at opnå denne.

Kugledynen giver et blidt pres, der hjælper dig med at falde i en dyb søvn på kort tid, og den hjælper dig også med at blive i denne søvn, så du ikke vågner om natten – det er utroligt vigtigt, da mange afbrud i søvnen kan medvirke til, at det ikke betegnes som kvalitetssøvn.

Få barnet til at føle sig tryg – og slap af som forældre

Kugledyner fås også til børn, og her bliver de anbefalet af både sensoriske integration terapeuter, psykologer og fysioterapeuter. Det skyldes igen, at en kugledyne frembringer denne følelse af tryghed og varme, som gør det nemmere at slappe af og falde i søvn.

Et barn der sover trygt og godt er en stor fordel for barnet – der er trods alt ingen, der har lyst til at ligge og føle sig utrygge i mørket. Dog er det selvfølgelig også en kæmpe fordel for forældrene, idet de kan slappe af og tage sig lidt alene tid sammen om aftenen uden at blive trukket i blusekanten for opmærksomhed.

Hjælp kroppen med at slappe af

For voksne har kugledynen den samme effekt, og du vil også få denne følelse af at blive krammet, der vil skabe tryghed, hygge og støtte, når du prøver at slappe af. For mange kan det være svært at slappe af, da vi lever i en verden, hvor en stressende hverdag kommer helt af sig selv. Desværre er det også derfor vi ser en stigning i psykiske problemer som blandt andet stress. Derfor er kugledynen ikke blot en stor hjælp, når du skal falde i søvn om aftenen, den kan også være det en eftermiddag, hvis du har tendens til at føle stress på jobbet.

Hjælper på en række lidelser, sygdomme og symptomer

Sidst, men ikke mindst, så er det selvfølgelig værd at nævne, at kugledynen kan hjælpe dig med en række lidelser, sygdomme og symptomer, der kan være opstået på grund af sygdomsforløb.

Søvnforstyrrelser og søvnløshed kan betragtes som en sygdom i ekstreme tilfælde og takket være de ovenstående fordele, så vil kugledynen være en hjælp her. Det vil også være en hjælp for dig, der har ADD eller ADHD samt asperger’s syndrom eller autisme. Det hjælper også hos dig, der døjer med sensoriske integrationsforstyrrelser

Hvis du lider af stress, angst og panikanfald, psykologiske eller fysiske spændinger, så kan det også hjælpe på dette.

Derudover er mange ældre også glade for kugledyner – særligt hvis de oplever symptomer forbundet med Alzheimers eller Parkinsons eller demens.

Og sidst kan det hjælpe, hvis du oplever Restless Legs Syndrome efter et forløb af kemoterapi eller overgangsalderen.

Sådan vælger du den rette kugledyne

Hvis du er helt overbevist om, at en kugledyne vil være det rette valg for dig og dine symptomer, så handler det blot om at få købt en. Dog kan en kugledyne nemt kommer til at koste op imod et par tusinde kroner – hvis ikke mere – og det er derfor vigtigt, at du vælger rigtigt – primært i forhold til størrelsen på dynen og materialet.

Hvis du lider af en af de forskellige lidelser, sygdommer eller symptomer, så kan du dog også høre kommunen, om de har en kugledyne, som du kan låne.

Materialet på kugledynen

Materialet på dynen er lige så vigtigt som på enhver anden dyne. Du skal vælge det, der bringer dig mest komfort, da det at have det for varmt eller for koldt stadig har indflydelse på din søvn, selvom du har den ekstra vægt. Det skal desuden være et materiale, der føles komfortabelt mod din hud.

Størrelsen på kugledynen

Det er primært vægten, der bør have indflydelse på dit valg af kugledyne. Typisk bør du nemlig gå ud fra at vælge en model, der vejer omkring 10 procent af din kropsvægt. Det vil sige, at vejer du 100 kilo, så bør du vælge en kugledyne, der vejer omkring de 10 kg og så fremdeles. Du bør altid vælge den tungeste model, hvis du ligger imellem to.

Dette er reglen, men som vi alle sammen ved, så kommer en regel altid med en undtagelse. Og i dette tilfælde er det, at hvis du vejer minder end 20 til 25 kg eller er et barn på under 2 år, så anbefales det ikke, at der benyttes af kugledyne, da det simpelthen kan have den modsatte effekt og blive sundhedsskadeligt.

Det er ikke nødvendigvis muligt at få en kugledyne, der passer til lige netop dig, men de fleste forhandlere har et bredt udvalg med mange forskellige versioner. Du kan endda få ekstra tunge dyner på helt op til omkring 20 kg, hvis du føler den største komfort med disse.

Se også