Toget gynger, skinnerne hviner, og den næste station annonceres i højtaleren – alt imens du bare vil nyde din podcast i fred. Hvis du er en af Danmarks hundrede­tusinder af pendlere, kender du situationen alt for godt. Aktiv støj­reduktion (ANC) lokker med løftet om ro, men skal man virkelig betale premium-priser for at slippe for støjen?

På Ratings Online – når kun de bedste produkter er gode nok sætter vi i dagspotlight de billige ANC-ørepropper. Kan modeller til under halv pris af flagskibene klare den barske lydkulisse i et InterCity, et myldretids-S-tog eller et buldrende regional­tog? Vi har taget dem med ud på skinnerne for at finde svaret.

I de næste afsnit dykker vi ned i hvordan ANC egentlig fungerer, hvad du reelt får (og ikke får) i budgetklassen, og hvilke konkrete funktioner der gør forskellen mellem larm og lydhimmel, når du sidder fast mellem to døre med en lunken to-go-kaffe.

Spænd sikkerheds­sele… eller rettere: sæt propperne i. Toget kører nu – og vores testresultater er klar til afgang.

Hvad er ANC – og hvorfor er tog en svær prøve?

Aktiv støjreduktion kort fortalt

Aktiv støjreduktion – eller Active Noise Cancellation (ANC) – fungerer ved, at små mikrofoner opfanger den omgivende lyd og sender den til et digitalt signal­processor-chip (DSP). DSP’en beregner et omvendt (180° faseforskudt) lydsignal, som afspilles gennem øreproppenes drivere. Når de to bølger mødes i dit øre, udligner de hinanden, så støjen opleves som dæmpet.

1. Feedforward-ANC
   Mikrofonen sidder på ydersiden af øreproppen og “hører” støjen, før den når dit øre. Fordelene er hurtig reaktion på omgivelserne og god dæmpning af højfrekvent støj. Ulempen er, at systemet er sårbart over for vind og lyde, der konstant ændrer sig, fordi DSP’en skal gætte, hvordan støjen lyder inde i dit øre.
2. Feedback-ANC
   Mikrofonen placeres indvendigt, tæt ved driveren. Den måler den samlede lyd efter, at musikken og ANC-signalet er blandet, og kan dermed rette fejl i realtid. Styrken er præcision i basområdet, mens svagheden er, at den kan blive “for langsom” til brat opståede lyde.
3. Hybrid-ANC
   Kombinerer både eksterne og interne mikrofoner. Systemet får det bedste fra begge verdener – hurtig reaktion og høj præcision – men kræver mere regnekraft og flere mikrofoner, hvilket ofte mangler i de billigste ørepropper.

Hvorfor er toget den ultimative stresstest?

• Lavfrekvent rumlen fra motor og skinner (30-150 Hz) fylder kabinen konstant og kræver god isolering samt DSP, der kan generere kraftige modfaser.
• Højfrekvent klapren fra skinne­samlinger og metaldele (2-5 kHz) skifter karakter flere gange i sekundet. Feedforward-systemer kan følge med, men budget-DSP’er har ofte for lav frekvensopløsning.
• Korte, pludselige lyde som dør­alarmer, koblinger og medpassagerers kaffekopper er svære at “forudsige”. ANC’en når ikke at reagere, før lyden rammer øret.
• Vindstød fra åbne vinduer eller passagerer, der marcherer forbi, kan få de eksterne mikrofoner til at blæse over og producere en brummende artefakt i feedforward-opsætninger.
• Annonceringer og gennemkald ligger oftest mellem 500 Hz og 3 kHz – samme område som menneskelig tale. Hvis ANC’en er for aggressiv, ryger forståeligheden; hvis den er for svag, trænger stemmen ubesværet igennem.

I kombination skaber disse faktorer et ekstremt dynamisk lydmiljø, som kun de mest avancerede (og ofte dyrere) hybrid-systemer håndterer elegant. Billige ANC-ørepropper har typisk:

• Færre mikrofoner (ofte kun én ekstern),
• langsommere DSP-chips med simple filtermodeller,
• ingen eller begrænset vindstøjsreduktion.

Resultatet er, at de kan imponere på den monotone motorbrummen, men knækker filmen, når toget accelererer, vinden suser, eller højttaleren i vognen pludselig annoncerer næste station.

Hvad mener vi med “billige” ANC-ørepropper?

Når vi taler om billige ANC-ørepropper på Ratings Online, refererer vi ikke til de helt ukendte 100-kroners kopier fra wish-kataloget, men til de modeller du typisk finder i Elgiganten, Power, Amazon eller på producenternes egne webshops til en pris, hvor de fleste kan være med.

Sådan definerer vi prisklasserne

1. Budget: 300-600 kr.
   Her finder du ofte brands som Anker (Soundcore A-serien), Xiaomi, QCY og enkelte kampagnetilbud fra større mærker.
2. Lav-mellemklasse: 600-1.000 kr.
   Typisk “Lite” eller “SE” versioner fra de store navne – eksempelvis Samsung Galaxy Buds FE, Jabra Elite 4 eller Nothing Ear (a).
3. Premium (referenceramme): 1.200-2.500 kr.
   Sony WF-1000XM5, Apple AirPods Pro 2 og lignende. Disse bruges som pejlemærke, men er ikke omfattet af artiklens fokus.

Hvilke kompromiser følger med prissedlen?

• Færre mikrofoner: Ofte kun én udvendig feedforward-mikrofon pr. øreprop (nogle gange kombineret med en intern), mod to-tre stykker i de dyrere modeller.
• Enklere DSP (Digital Signal Processing): Mindre regnekraft gør det svært at filtrere både lavfrekvent tog­rumlen og skarpe metalskrig på samme tid.
• Begrænset app/EQ: Basis-apps giver måske tre ANC-niveauer (On/Off/Transparency) og en håndfuld EQ-presets – men sjældent fuld, bånd-vis justering.
• Codec-valg: SBC/AAC dominerer. aptX Adaptive, LDAC og LC3 er stadig sporadiske gæster i denne prisklasse.
• Materialer & byggekvalitet: Plast er standard; IP-rating topper oftest ved IPX4.
• Batteri: 4-6 timers ANC-afspilning pr. opladning er normalt. Hurtigopladning findes, men trådløs Qi-opladning er stadig luksus.

Hvad kan du realistisk forvente?

En velpassende budget- eller lav-mellemklasse-model kan fjerne 60-70 % af den konstante togstøj, hvilket gør podcast-lytning og lav-til-moderat musikvolumen behagelig. De fleste vil dog stadig:

• Opfange køreledningsknitre, skinnernes højfrekvente “klik-klak” og annoncespeakerens stemme.
• Mangle den “trykkammer-stille” fornemmelse, du oplever med de bedste premium-propper.
• Skifte manuelt mellem ANC og Transparency, fordi auto-tilpasning er sparsomt implementeret.

Bundlinjen er, at billige ANC-ørepropper i 2024 er markant bedre end for blot få år siden – men de er stadig styret af hårde hardware-grænser. Prioriter god pasform og basis-ANC frem for smarte buzz-ord, og du kan få meget støjfri pendling for relativt få penge.

Metode: Sådan tester vi i et støjende tog

For at vurdere, om prisvenlige ANC-ørepropper kan levere ro på skinnerne, gennemfører vi en fuld pendler-simulation, der kombinerer objektive målinger med subjektive oplevelser. Vores setup er udviklet til at efterligne de lydunderværker og -mareridt, en almindelig rejsende møder hver dag.

Togtyper og strækninger

• InterCity (IC3) – 90 min. rute København-Odense. Kendt for jævn lavfrekvent “diesel-rumlen”.
• Regionaltog (Litra ERTMS-MF) – 60 min. rute Roskilde-Næstved. Flere stop, mange accelerationer og skinnesamlinger.
• S-tog (Litra SA) – 45 min. rute Farum-København H. Konstant højfrekvent hvinen fra motor og spor.

Dermed tester vi både lange, relativt stille stræk og stop-&-go-segmenter med skiftende støjprofiler.

Måling af lav- og højfrekvent støj

På hver tur placerer vi en kalibreret miniDSP EARS-dummyhead på samme sæderække som testeren. Dummyen har indbyggede klasse 1-mikrofoner, som logger støjen i ⅓-oktavbånd fra 20 Hz til 10 kHz. Vi registrerer:

• Leq-(A) og Leq-(C) for det fulde interval
• Spidsniveauer (L_Peak) ved f.eks. togfløjter og annonceringer
• Spektrale ændringer under acceleration, opbremsning og kørsel gennem tunneller

Datasættet bruges som “baggrundsspor” i efterfølgende laboratorietests, så vi kan gentage eksperimentet med samme støjsignatur.

Subjektive lytteindtryk

Tre testere lytter til et reference-playlist (pop, podcast & klassisk) i 20 min. ad gangen. Undervejs udfylder de en blind scorecard med 1-10-karakterer for:

• Perceived ANC-dæmpning (lav- vs. højfrekvens)
• Lydbilledets naturlighed med ANC slået til
• Artefakter: hiss, vakuum-følelse, “tryk i ørerne”

Opkaldskvalitet i kupe

En assisterende tester ringer ind via VoIP (44,1 kHz) og læser en standardiseret tekst. Samtidig optager vi øreproppens uplink-signal med en Zoom F6-recorder. Optagelsen analyseres for:

• S/N-forhold ved 250 Hz (rumlen) og 2,5 kHz (tale)
• Kompression-/robot-artefakter i DSP
• Baggrundsfiltrering af højtalerannonceringer

Passiv isolation & ear tips

Hver model testes med alle medfølgende silikonestørrelser samt et par third-party memory-foam-tips. Vi måler insertion loss uden ANC for at se, hvor meget selve pasformen bidrager.

Vindfølsomhed

I overgangene mellem perron og kupe udsættes propperne for 2-6 m/s modvind (målt med et Anemometer). Testeren bevæger hovedet 30° til hver side for at afdække mikrofonplaceringens sårbarhed.

Batteri & komfort over en hel pendling

ANC + Bluetooth kører kontinuerligt fra hjemmearbejdspladsen kl. 07:00 til ankomst kl. 09:00 (2 timer). Vi logger:

• Restkapacitet i ørepropper og ladeetui
• Varmeudvikling i øret (IR-termometer før/efter)
• Tryk- eller smertepunkter, noteret hver halve time

Kun modeller, der ikke kræver et mid-pendling recharge, består komfortdelen.

Samlet datasammenfatning

Når hver kategori er evalueret, udregner vi en vægtet totalscore (40 % ANC-effekt, 20 % pasform, 15 % opkald, 10 % batteri, 10 % vind, 5 % komfort). Resultaterne danner grundlaget for konklusionen i resten af artiklen.

Hvad klarer de – og hvor knækker filmen?

Selv den bedste aktive støjreduktion kæmper i et tog, men vores målinger viser et ret entydigt mønster for de billige sæt:

1. Lavfrekvent rumlen – Her shiner budget-anc

På de lange, monotone strækninger mellem 40 – 200 Hz klarer de fleste billige propper sig overraskende godt. Rummet i kupeen “jævnes ud”, og følelsen af motorvibrationer dæmpes med 15-20 dB. Resultatet er, at man kan skrue 2-3 trin ned for musikken eller podcasten og stadig høre detaljerne.

2. Højfrekvent klapren og skinnesang – Middeldårlig

Når hjulene rammer samlinger eller kører ind i kurver, topper spektrummet ved 2-8 kHz. Her har de billigere modeller sjældent nok mikrofoner eller DSP-hestekræfter til at følge med. Vi målte typisk kun 6-8 dB dæmpning, hvilket i praksis betyder, at den metalliske “klang” stadig er hørbar gennem musikken.

3. Tale i kupeen – Kun halvt løst

Stemmer ligger mellem 300 Hz og 4 kHz. Under normal samtale dæmpes de omkring 10 dB, men vokalerne slipper let igennem. Du kan altså godt lytte til en podcast, men lydbøger uden baggrundsmusik kræver stadig et par klik ekstra på volumen.

4. Pludselige lyde og gennemkald – Her knækker filmen

1. Døre der smækker: Den impulsive lyd rammer ANC’en for hurtigt. Resultatet er ofte et kort ‘whoop’ eller “pumpe-effekt”.
2. Højtalerannonceringer: Siden stemmen starter brat, modulerer DSP’en først efter 300-500 ms. De første ord går tabt, og du bliver stadig forskrækket.

5. Acceleration og bremsning ændrer støjgulvet

Når toget går fra 0 til 160 km/t stiger støjen jævnt i både lav- og højfrekvens. Budgetpropperne kan følge med, men de justerer kun i trin på cirka ét sekund, hvilket giver en mærkbar “pumpen” i ørerne. Under opbremsning falder støjen hurtigere end ANC’en når at lette trykket, så du ender med et svagt sugende vakuum-fornemmelse i de sidste få sekunder før stop.

Bottom line: Billige ANC-ørepropper klarer den konstante rumlen fint, men må give fortabt, så snart lydbilledet bliver komplekst eller dynamisk. Musik med bredt frekvensindhold kamuflerer manglerne, mens stille podcasts afslører dem med det samme.

Funktioner der gør størst forskel i tog

Efter flere hundrede kilometer i DSB- og Arriva-vogne står det klart, at nogle specifikationer giver markant mere ro – og mindre irritation – end andre. Her er de vigtigste, du bør holde øje med, hvis ørepropperne primært skal bruges i tog:

1. Pasform og øreprop-tips
   En tæt forsegling er halvdelen af aktiv støjreduktionen. Kig efter:
   • Mindst tre størrelser silikone-tips som standard.
   • Inkluderede skumtips eller mulighed for efterkøb – skum udvider sig og dæmper særligt den metalliske skinnelyd.
   • Lav vægt & dybde, så proppen ikke presses ud, når du læner hovedet mod nakkestøtten.
2. Hybrid ANC med flere mikrofoner
   Billige modeller har ofte kun en ekstern (feedforward) mikrofon, men i toget vinder de, der kombinerer:
   • Ekstern mic til at fange rumlen og vind.
   • Intern mic til at måle, hvad der faktisk rammer trommehinden.
   • DSP, der kan håndtere både lavfrekvent motorbrummen og højfrekvent klapren fra skinner.
3. Vindstøjsreduktion
   Mange togstationer er trækfyldte. Se efter:
   • Fysisk mesh/finmasket gitter over mikrofonerne.
   • Software-switch i appen (ofte kaldet “anti-wind” eller “wind noise reduction”).
4. Pass-through / Ambient mode der lyder naturligt
   Du vil kunne høre højttalerannoncer uden at hive proppen ud:
   • Variabel styrke – gerne i trinstyring (0-10) eller “Vocal/Transparency”-presets.
   • Lav intern self-noise; ellers drukner stemmen i hvide susen.
5. App med ANC- og EQ-tilpasning
   Togstøj er ujævn; en custom EQ kan dæmpe de værste frekvenser uden at kvæle musikken.
   • Personlig ANC-kalibrering baseret på ørekanalens respons.
   • Mindst en 5-bånds EQ eller presets til “Commute/Train”.
6. Multipoint & codec-stabilitet
   Pendler du med både laptop og telefon, er sømløs skiften vigtigere end maksimal bitrate.
   • Bluetooth 5.2+ multipoint med hurtig prioritering af opkald.
   • Stabilt standard-codec (AAC eller SBC) kan være bedre end et højt data-aptX, der dropper i tunneller.
7. IP-rating
   Kondens fra aircondition og regnvåde perroner slider. Mindst IPX4 er anbefalet, hvis proppen skal holde pendlerlivet ud.

Sætter du flueben ved ovenstående punkter, kommer selv billige ANC-ørepropper et godt stykke mod den togegnede lydhule, hvor både podcasts og musik kan nydes uden konstant at skrue op og ned.